Nyheder

Birthe Elnegaard - en personlighed er gået bort.

 

En stor personlighed er gået bort. Det var med stor sorg at jeg i dag den 12. februar fik beskeden om, at Birthe ikke var iblandt os mere.

 

En stor personlighed er gået bort. Det var med stor sorg at jeg i dag den 12. februar fik beskeden om, at Birthe ikke var iblandt os mere. I mere end 53 fantastisk år, har Birthe været et ikon, og sat sit store aftryk på Lolland som danselærer og danseskole indehaver.

Som uddannet danselærer lærte Birthe hurtigt, at man skulle ud på landet om sommeren, med undervisning. Birthe underviste i alle ugens 7 dage, i 7 forskellige byer på Lolland. Det blev til 7 afdansningsballer pr. sæson. Eleverne ville mere, og fortsatte om vinteren i Sakskøbing, dermed fik Birthe opbygget en af Danmarks mest respekteret Danseskoler.

 

Birthe har som medlem af DOF / DDD deltaget i over 50 kongresser, uden at svigte en eneste. Birthe var utrolig afholdt af alle kolleger.

 

Birthe sad i Socialudvalget og kom igennem tiden med fantastiske ideer, som alle i DOF/DDD har haft stor glæde og gavn.

 

Birthe var forgangs kvinde for indførsel af dansetasker, hvor Birthe designede, bestilte tasker, som blev vist på kongressen. Det blev en kæmpe succes.

 

Birthe bestilte nåle, til mærkeprøver på danseskolerne, som mange havde glæde af.

 

Birthe var forud for sin tid, med udfærdigelse af en Guidelines for forældre, hvordan man begår sig overfor sine børn, når de deltog i turneringer, denne blev delt ud til danseskoler i DOF/DDD.

 

Birthe har ikke selv været turneringsdanser, men Birthes nysgerrighed, gav hende viden omkring sportsdans. Birthes interesse og dygtighed i at sætte sig ind i de forskellige teknikker, i samtlige 10 danse, gjorde at Birthe havde nogle af Danmarks bedste sportsdansere, med imponerende resultater.

 

Birthe du gav mig muligheden, hvor jeg fik fornøjelse igennem mere end 10 år at undervise hver fredag i Sakskøbing. Det var en fantastisk tid, hvor jeg nød at møde dine elever samt at vi sammen fik mange snakke, og fik lige klaret danseverdenen. Tak Birthe.

 

Birthe har underviste på forskellige kongresser i Blackpool, Hollandske kongres i danske børnedanse, samt på den Norske kongres.

 

Birthe har deltaget i Taiwan med 2 børnepar og 1 junior par. Givet opvisninger og shows, for at vise hvad Børnedans var i Danmark.

 

Birthe har haft 2 børnepar ud af 4 par, med på holdet som vandt verdensmesterskabet for hold i Blackpool.

 

Birthe havde en kæmpe forberedelse til hver dag, det var med undervisning fra tidlig eftermiddag til sen aften. Brugte også tiden til at sætte sig ind forskellige turneringer, disco, hiphop og sportsdans. Birthe var for mig en af de sejeste danselærere jeg har kendt.

 

Birthe elskede sit job, havde en energi og udstråling, en kreativitet, med masser af ideer, positive indstilling til dansen. Birthe underviste alene i alt fra Børnedans, Akrobatik, Jazz ballet, Disco, voksen dans, seniordans, sportsdans, alle stilarter af dansen.

 

Birthe mødte Børge på Sakskøbing hotel, hvor Birthe havde undervisning. Kærligheden blomstrede, og det gjorde den frem til det sidste. Birthe mistede Børge for 10 dage siden, med et farvel torsdag den 8. februar 2024.

 

Det var et ægteskab med en stærk forståelse imellem hinanden, samt stor tolerance. Kærligheden var så stærk, den blomstrede hver dag, det var imponerende at opleve.

 

Børge var en enorm støtte for Birthe, uden Børge og hans støtte, havde det ikke været muligt.  Med den forberedelse hver dag, undervisning hver dag i alle fag, og samtidig skulle leve op til at være mor for 5 drenge. Birthe jeg har altid beundret dig, du var en sej kvinde.

 

Vi sender vores tanker til familien – Anders & Mads

 

Tak for dansen Birthe - Tak for alt du gav og lærte os.

 

Ære være dit minde           Ære være Børges minde

Henning Christensen

Formand  De Danske Danseskoler.