De Danske Danseskoler: »En dans på roser, men ikke uden torne«
De privatejede danseskoler under brancheforeningen De Danske Danseskoler, og medlem af DPI, bidrager udover til folkesundhed og den enkeltes velvære også med en stor del af samfundsopgaverne for børn, unge og voksne. Desværre tilgodeses dette ikke på samme vis, som kom det fra det, vi populært kender som ”forenings Danmark.
På de privatejede danseskoler er hverdagens danseglæde desværre ekstremt udfordret af de konkurrenceforvridende forhindringer som kommuner, stat og regioner efterånden har placeret flere og flere af på dansegulvet.
Det er derfor med stor glæde, at De Danske Danseskolers medlemmer har kunnet læse med online i løbet af februar 2022 hvor både Bjarne Ibsen, professor på Syddansk Universitet & Kasper Munk Rasmussen, SMVfitness i deres debatindlæg allerede har rettet fokus mod disse generelt store udfordringer på området i Danmark.
Når der uddeles statslig- og kommunalstøtte, er der ganske enkelt ikke respekt for det individuelle valg. Mens nogle ønsker at træne dans i foreninger, har andre faktisk et ønske om at danse i et privatejet danseskolemiljø med de dertilhørende professionelt uddannede lærerkræfter. Mens de privatejede uden nogen form for støtte skal dække udgifter til bl.a. lokaler, instruktørløn og musikrettigheder – og nu desværre med udsigt til en yderligere forestående momspålægning for privatejede virksomheder, så tildeles der kommunale kroner til de selvsamme udgifter (hvis udgiften da ikke er helt fritaget som i det hovedrystende tilfælde med f.eks. musikrettigheder!) blot danseaktiviteten foregår i et foreningsregi.
Det er selvagt helt umuligt for de privatejede med den her beskrevne situation at kunne matche foreningernes kontingenter og lønningsmuligheder, og dermed forvrider kommune, stat og regioner muligheden for en jævnbyrdig og almindelig sund konkurrence i dansebranchen i Danmark.
Fælles mål og kerneværdier
Målet for Danmark, uanset idrætsgren, må være, at udbyde mangfoldige tilbud med plads til brugernes diversitet, og ikke tilgodese/forfordele nogle frem for andre. Det kræver dog, som Kasper Munk Rasmussen skriver, ”at man fra kommune, stat og regioner anlægger et bredere idrætspolitisk samarbejde, der ikke udelukkende inkluderer idrætsforeningerne, men også inkluderer private kommercielle aktører. Kommercielle ressourcerne og spidskompetencerne bør inddrages i stedet for at opbygge parallelle kommunale ressourcer”.
Ligesom Fitness kan De Danske Danseskoler også være med til at bidrage til indfrielse af nogle af de politiske mål som Kasper Munk Rasmussen beskriver f.eks. bevægelse i folkeskolen, genoptræningsforløb m.m. Det bør være muligt, at kommunerne også kan henvise til kommercielle tilbud for at have flere muligheder til rådighed.
Det er i denne forbindelse også værd at nævne det alsidige miljø på en privatejet danseskole med dertilhørende unikke værdier for alle (børn, unge, voksne, bredde som elite) vs. hvad du ofte kan (nå) at opleve i forenings(elite)regi. En danseskole, med danseskoleindehaveren i spidsen, er historiskt en tryg, traditionsrig og pædagogisk dannelsesramme med plads til den enkelte i sundt og socialt samvær med andre. Der er rig mulighed for gennem en dansesæson at kunne involvere sig i den enkelte, lytte, coache og personliggøre undervisningen.
Trygheden på en Danseskole gør, at der åbent appelleres til alle: Alle aldre - alle køn, racer og religioner - det hele bliver en smuk symbiose, når dans til musik bringer mennesker sammen under et tag, uanset om der er tale om klassisk ballroom, latin og ballet dansediscipliner, eller om det er de seneste danse trends som disco, hip hop og TikTok dans eller sågar på specialehold for dansere med særlige behov, demens, kørestolsdans m.m.
En danseskole kan også på sundeste vis langsomt introducere børn til det at konkurrere og i eget regi faktisk følge dem fra bredde til eliteniveau måske endda med WDC eller IDO Europa - og Verdensmestertitler som mål.
Benjamin Martin Henning Christensen
DDD Sekretær DDD Formand
