Nyheder

DDD klar med turneringer efteråret 2020....

 

 

 

DDD er nu klar til turneringer for Efteråret iflg. DDD Turnerings plan, som vil være opdateret på hjemmesiden i løbet af få dage.

Det bliver ikke som vi kender, det bliver turneringer i en Covid-19 tid. DDD-udvalgene har de sidste 7 uger arbejdet hårdt med møder og forberedelser. Invitationerne er sendt ud til danseskolerne

 

DDD har udfærdiget en Sundhedsplan, efter de anvisninger og retningslinjer som Myndighederne har udstukket for afholdelse af turneringer her i efteråret.
Vi ser frem til at alle, deltagere, forældre, instruktører, danseskoler vil være opmærksom på, og behjælpelig med de retningslinjer vi fra DDD vil komme med.
Danserne tilmelder sig til den turnering de vil deltage i, herefter udfærdiger DDD en tidsplan, med de sektioner der skal danses i, kan være fra 3 - 8 sektioner. Først herefter bliver der eventuelt åbnet op for tilskueres billetkøb i ugen op til turneringen. Dette på grund af det begrænset samlet antal der må være i hallen. Alle billetter skal købes online, der vil IKKE være billetsalg ved døren. Det er på grund af eventuel smittesporing, da skal vi have telefon / mail adresser på samtlige.
Turneringerne bliver sendt via Live stream på DDDTV.
DDD afholder i november både DM i standard danse samt DM i latinamerikanske danse i Randers. Dette er et Covid - 19 Event, DM latin lørdag og DM i standard om søndagen, for at tilgodese de dansere der kun danser standarddanse.
Vi ser frem til at se danseskolerne til DDD-turneringer i efteråret, og håber ikke der bliver for mange ændret retningslinjer fra Myndigheders side, som vil betyde aflysninger.
Henning Christensen Formand